Lørdag den 14. december slår Aros Speedshop dørene op som autoriseret Royal Enfield-forhandler. Butikken på Sylbækvej 27 i 8230 Åbyhøj, Aarhus har siden 2014 haft serviceværksted, customshop og salg af brugte motorcykler, tilbehør og udstyr. Og nu udvider de så meget nysalg af Royal Enfields modelprogram.
Royal Enfields europæiske motorcykeludvalg tæller de 500-kubiks Bullet og Classic, de 650-kubiks Interceptor og Continental GT samt den nye 400-kubiks Himalayan-model. Sidstnævnte kan du læse en test af i næste nummer af vores magasin, der udkommer første uge i december – og ugen efter kan du se den i levende live til åbent hus hos Aros Speedshop lørdag den 14. december.