MC nyheder

Ny Ténéré 700 Rally Edition

  • 2020_yam_xtz700sp_eu_syb_act_002_03-77126.jpg (1)
  • 2020_yam_xtz700sp_eu_syb_act_007_03-77130.jpg
  • 2020_YAM_XTZ700SP_EU_SYB_DET_001_03-77178.jpg
  • 2020_YAM_XTZ700SP_EU_SYB_DET_003_03-77180.jpg
  • 2020_YAM_XTZ700SP_EU_SYB_DET_004_03-77177.jpg
  • 2020_YAM_XTZ700SP_EU_SYB_DET_007_03-77181.jpg
  • 2020_YAM_XTZ700SP_EU_SYB_DET_008_03-77187.jpg
  • 2020_YAM_XTZ700SP_EU_SYB_DET_014_03-77186.jpg
  • 2020_YAM_XTZ700SP_EU_SYB_DET_016_03-77172.jpg
  • 2020_yam_xtz700sp_eu_syb_act_011_03-77140.jpg
  • 2020_yam_xtz700sp_eu_syb_act_013_03-77145.jpg
  • 2020_yam_xtz700sp_eu_syb_act_012_03-77143.jpg
  • 2020_yam_xtz700sp_eu_syb_sta_005_03-77141.jpg
  • 2020_yam_xtz700sp_eu_syb_sta_004_03-77142.jpg

Yamaha har præsenteret en ny Rally-udgave af den populære Ténéré 700, som forventes at lande hos forhandlerne i starten af juli 2020.

Onsdag 24. juni 2020 præsenterede Yamaha en ny udgave af Ténéré 700, som siden lanceringen i 2019 er solgt i mere end 8.000 eksemplarer i Europa.

Den nye Ténéré 700 har fået tilnavnet "Rally Edition", og det er ikke uden grund. Med sine blå og gule farver er den nemlig en hyldest til Yamahas Dakar-helte og deres maskiner – og særligt XT 600 Z Ténéré-modellen fra 1983.

Udover et stilfuldt retro-design med ditto retro-referencer kan den nye Rally-udgave blandt andet prale af:

• Nyt rallysæde i ét stykke, som forøger sædehøjden med 20 mm til i alt 895 mm

• Grip-pads på tanken og offroad-håndtag

• Akrapovič slip-on-letvægtslyddæmper

• Ekstra beskyttelse med 4 mm kraftig alu-bundplade, kølergitter og alu-kædeskærm

• LED-blinklygter for og bag

En ræv bag øret

Men i bund og grund er den nye rallyræv snarere en stylet udgave af den originale Ténéré 700 end en decideret "ny" model. Der er således ikke ændret ved hverken stel eller motor, som fortsat består af den
kompakte CP2-rækketoer på 689 kubik med 73 hk og 68 Nm.

Den køreklare vægt på 204 kilo er også den samme ligesom frihøjden på 240 mm, og affjedringen – som muligvis ville være det mest åbenlyse sted at tilføje nye komponenter – består stadig af en 43 mm USD-forgaffel (justerbar returdæmpning) og monodæmper (justerbar fjederforspænding og returdæmpning) bagtil med henholdsvis 210 mm og 200 mm vandring.

Fælge og dæk for/bag er fortsat 21"/18" egerhjul monteret med Pirelli Scorpion Rally STR-adventuredæk.

Ny maskine, ny pris

Men hvorfor også ændre på noget, der lader til at fungere? Det er måske, hvad Yamaha har tænkt med den nye "rallyræv".

En nævneværdig ændring er dog prisen, der ikke overraskende lyder på 20.000 kroner mere end den originale Ténéré 700.

Prisen for Ténéré 700 Rally Edition lander således på 146.990 kroner, og den forventes på lager hos de danske forhandlere i starten af juli 2020.

 

Se flere billeder af den nye Ténéré 700 Rally Edition i galleriet øverst samt den hæsblæsende promoveringsvideo nedenfor.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.