MC nyheder

Nyt dæk-design via 3D-print

  • 05803_MICHELIN_Road5_Sevilla.jpg
  • 05752_MICHELIN_Road5_Sevilla.jpg
  • 07029_MICHELIN_Road5_Sevilla.jpg
  • 05791_MICHELIN_Road5_Sevilla.jpg
  • 06893_MICHELIN_Road5_Sevilla.jpg

Michelin Road 5 er et nyt gadedæk, som sætter nye standarder for mc-dækudvikling med 3D-print teknologi.

Michelins nye sportstouringdæk er en videreudvikling af Pilot Road 4, som siden lanceringen for fire år siden har været et populært landevejsdæk.

Ifølge producenten er både slidstyrke og især vejgrebet på våd asfalt forbedret på Road 5, og et nyudviklet 3D-printet mønster er taget i brug for at opnå det.

Udviklingen med Michelin XST Evo-teknologi betyder, at mønstret bliver bredere jo mere dækket slides. Derved opretholdes en vis volumen i mønstrets hulning, så mønstret effektivt kan dræne vand fra vejbanen over en længere periode af dækkets levetid.

Det betyder ifølge Michelins egene test, at selv efter 5.000 kilometers kørsel har Michelin Road 5 fortsat lige så kort en bremselængde på våd asfalt som et nyt Michelin Pilot Road 4.

Karkasse og gummiblanding er også ny, for at forbedre stabilitet og vejgreb generelt. TN har testet Road 5 på den spanske Monteblanco Circuit på både våd og tør asfalt, og herefter over 150 km landevejskørsel i de omkringliggende bjerge. Vi bringer testen af de nye Michelin Road 5 i Touring Nyt 3/2018.

Se dækkene i aktion i videoen herunder: