MC sport

Op- og nedtur for Yamaha i Barcelona GP

Med årets tredje sejr i weekendens spanske GP er Fabio Quartararo tilbage i toppen af ​​MotoGP 2020 for Petronas Yamaha  imens fabrikskørerne Valentino Rossi styrtede, og Maverick Viñales floppede.

Quartararo tog føringen fra den stærkt kørende teamkollega Franco Morbidelli på niende omgang – og her blev franskmanden, til han flot timet passerede det ternede flag 0,928 sekunder foran Suzukis Joan Mir.

Quartararo tager føringen over teamkollegaen Morbidelli og Rossi.

Suzuki var igen stærkt kørende efter en svag start, og havde løbet varet en omgang mere, var Mir klart blevet en trussel for Quartararo, som så mange andre kæmpede med slidte dæk og nedsat vejgreb i slutningen af racet.

Petronas Yamaha-køreren Quartararo fører nu mesterskabet med otte point over Suzukis Joan Mir. Ducatis Andrea Dovizioso mistede chancen for at forsvare sin føring i mesterskabet, allerede da Johann Zarco (Ducati) tog ham med i et styrt på løbets første omgang.

Efter en dårlig start kæmpede hjemmebanekøreren Alex Rins sig frem til tredjepladsen og sikrede Suzuki et dobbeltpodium – det første for Suzuki siden San Marino GP i 2007 med Chris Vermeulen og John Hopkins på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Franco Morbidelli (Petronas Yamaha beholdt sin fjerdeplads foran Jack Miller (Prarmac Ducati) foran teamkollegaen Francesco Bagnaia og LCR Hondas Takaaki Nakagami – imens Danilo Petrucci, Maverick Viñales og Cal Crutchlow rundede top 10 af.

Maverick Viñales' (Yamaha) kamp om topplaceringer i MotoGP'et på Circuit de Barcelona var reelt slut efter endnu en katastrofal dårlig start på racet, hvor han var helt nede at vende på 16. pladsen – men med 90 point ligger han dog stadig på en samlet tredjeplads i serien 18 point efter Quartararo og 10 efter Mir.

41-årige Valentino Rossi var stærkt kørende i kampen om podiepladser, indtil han styrtede fra andenpladsen i jagten på Quartararo. Miguel Oliveira led samme skæbne i sving 2 et par omgange efter Rossi, imens Pol Espargaro styrtede i en kamp med Petrucci.

Næste MotoGP køres 11. oktober på Le mans i Frankrig.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.