MC nyheder

Opdateret Adventure-flagskib

  • KTM 1290 Super Adventure S MCTC (8).jpg
  • KTM 1290 Super Adventure S MCTC (1).jpg
  • KTM 1290 Super Adventure S MCTC (3).jpg
  • KTM 1290 Super Adventure S MCTC (2).jpg
  • KTM 1290 Super Adventure S MCTC (6).jpg
  • KTM 1290 Super Adventure S MCTC (7).jpg

KTM har givet den store 1290 Super Adventure S en ordentlig overhaling, der bringer ændringer på både motor, teknik og udseende.

Den ultimative adventure-tourer i KTM-land hedder 1290 Super Adventure, og i år kommer den store eventyrmaskine i en opdateret S-version, mens de tidligere R- og TKC-udgaver udgår. Den nye 1290 Super Adventure S er blevet finjusteret på stort set alle parametre startende med den 1.301-kubik store V2'er, der nu er blevet Euro 5-opdateret.

Forbedret køreoplevelse
Miljøgodkendelsen har ikke kostet nogen af de 160 hk, men har stjålet to Newtonmeter, så momentet nu er opgivet til 138 Nm. Til gengæld er motoren blevet lidt lettere, og kombineret med et optimeret stel og svingarm skulle den store KTM være mere smidig i en snæver vending.

Midt i den nye forlygte sidder et radarmodul, der bruges til den adaptive fartpilot.

Sædehøjden er reduceret og kan nu justeres 20 mm i højden, kåbe og vindskærm er ligeledes optimeret for at give bedre vindbeskyttelse, og sidstnævnte kan justeres 55 mm, så 1290'erne er klar til at æde motorvejskilometer. Det er desuden blevet en markant mere afstressende oplevelse, da KTM som standard udstyrer Super Adventure med en helt ny adaptiv fartpilot, der selv holder afstand til forankørende.

Digitalt overflødighedshorn
Den adaptive fartpilot bruger en Bosch-radar i forenden til at måle andre trafikanters placering og fart, og kan så indstilles til automatisk at holde en selvvalgt afstand til den forankørende. Afstanden bestemmes via de nye knapper på styret, der også styrer den 7" TFT-skærm med smartphone-opkobling, som naturligvis kan bruges til at indstille alle assistentsystemer som kurve-ABS og -traction-control.

Hele cockpittet er nyt; både styrbetjening, vindskærm, opbevaringsplads og TFT-skærmen.

Der er desuden semiaktiv elektronisk affjedring fra WP som standard, mens tilkøbspakken "Suspension Pro" tilføjer automatisk fuldjusterbar indstilling af både for- og bagendes dæmpning, og "Rally"-udstyrspakken fuldender udvalget med blandt andet quickshift i begge retninger og et offroad-specifikt Rally-køreprogram.

Den nye KTM 1290 Super Adventure S kommer til Danmark til marts, og priserne starter ved 264.900 kroner.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.