MC nyheder

Politiet styrker sin fartkontrol

Politiet øger nu antallet af ATK-biler og tager samtidigt nyt udstyr i brug for at styrke sin indsats mod de bilister og motorcyklister, der kører for stærkt.

Pressemeddelelse udsendt af Rigspolitiet 29-12-2022

Politiet har nu taget de nye køretøjer i brug, som fremover skal udgøre politiets automatiske fartkontrol (ATK).

Politiet får udvidet sit samlede antal ATK-køretøjer fra 82 til i alt 107 og får dermed bedre muligheder for at sætte ind over for de bilister, der ikke overholder fartgrænserne. Det sker som led i den seneste politiske flerårsaftale for politiet.

"Vi ved, at for høj hastighed er en faktor i fire ud af 10 dødsulykker. Hvis vi skal nå vores mål om færre dræbte i trafikken, så er det helt afgørende, at vi alle sammen tager toppen af farten," siger lederen af færdselspolitiet hos Midt- og Vestsjællands Politi, vicepolitiinspektør Thomas Tarpgaard.

Den nye model af ATK-bilerne, som politiet nu har taget i anvendelse, rummer samtidigt en række forbedringer i forhold til den tidligere model.

"Vi får dels bedre muligheder for at kunne fotografere de motorcyklister, der kører for stærkt, og samtidigt har kameraet også fået en højere opløsning, så vi får bedre billeder at arbejde med. Og så er komforten for vores personale, der skal arbejde i bilerne, også blevet bedre," siger Thomas Tarpgaard.

De 25 ekstra køretøjer fordeles på følgende måde:

Nordjylland: 2
Østjylland: 3
Midt- og Vestjylland: 3
Sydøstjylland: 3
Syd- og Sønderjylland: 2
Fyn: 2
Sydsjælland og Lolland-Falster: 3
Midt- og Vestsjælland: 1
Nordsjælland: 2
Københavns Vestegn: 2
København: 2

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.