MC nyheder

Vær opmærksom på ny "E10" benzin

Efter nytår skifter benzinstandarden herhjemme fra "E5" til det mere miljøvenlige "E10". Har du en ældre motorcykel, bør du tjekke, om din motor tager skade af det nye brændstof. Find listen over alle motorcykler, der er godkendt til E10-benzin her.

Som led i EU-målsætningen om 10 procent vedvarende energi i transportsektoren i 2020, vil benzinstandarden på danske tankstationer fra 1. januar 2020 skifte til typen "E10" i stedet for det nuværende "E5". Skiftet gælder for det mest udbredte Oktan 95, og overgangen til E10 (der hedder således, fordi det er iblandet 10 procent bioethanol) vil betyde en forventet reduktion i CO2-udledning herhjemme på 200.000 tons årligt.

Kan skade ældre motorer
For langt de fleste motorcyklister, vil skiftet fra E5 til E10 ingen betydning have, men på nogle ældre motorcykler kan pakninger med videre tage skade af det forøgede bioethanolindhold. E5 vil fortsat sælges på de fleste tankstationer, og det vil være tydeligt markeret på tankpistolen, hvilken type der er tale om.

Hvis din motor ikke kan holde til E10, så sørg for at tanke E5-benzin for at undgå unødigt slid – men står du med tom tank uden andet valg, kan din gamle motorcykel godt køre på E10, så længe du skifter tilbage til E5 igen, så snart du har muligheden. Er du ellers i tvivl, så tank oktan 98 eller 100, der fortsat sælges efter den gamle E5-standard.

Tjek om din mc er E10-godkendt
Den eneste danske liste vi har kunnet finde over, hvilke motorcykler der ikke kan holde til at køre på E10-benzin, er denne version fra Drivkraft Danmark. Den er dog ikke så udførlig som den tyske version der er tilgængelig på linket her – scroll ned til side 17 for at springe bilerne over og nå direkte til motorcykeloversigten.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.