MC nyheder

Vanvids-Bimota er produktionsklar

Genopståede Bimota har offentliggjort de endelige detaljer på deres nye Tesi H2 og har bekræftet, at de første eksemplarer af den vilde hyperbike vil blive leveret 1. oktober.

Det virkede som ønsketænkning, da Bimota på EICMA-udstillingen sidste efterår offentliggjorde deres comeback med en mildest talt futuristisk udseende hyperbike, der angiveligt skulle være klar til salg allerede få måneder senere. Med penge- og vidensindskud fra Kawasaki er det dog lykkedes at få Tesi H2 klar trods corona og andre udfordringer, og produktionen af de første eksemplarer starter denne måned.

Motor fra Ninja H2
Udover billederne af den produktionsklare Tesi H2, har Bimota også offentliggjort de endelige specifikationer, og den 4-cylindrede kompressormotor lader til at være taget direkte fra Kawasaki Ninja H2. Præstationerne er i hvert fald de samme 231 hk og 142 Nm ved 11.500/11.000 omdrejninger, men med en tørvægt på 207 kg er italieneren nok en anelse lettere end japaneren, der vejer 238 kg køreklar.

Den endelige udgave af Tesi H2 er udført i italienske rød/hvid/grøn-farver med kontraster i blottet sort kulfiber.

Udover det vilde design er den primære forskel altså stel og affjedring, hvor Kawasakiens rørgitterramme er erstattet med fræsede aluminiumsplader, og den traditionelle teleskopforgaffel er udskiftet med Bimotas avancerede navstyring. Det bør give en helt anden køreoplevelse på Tesi H2, selvom den deler hjertet med Ninja H2, og vi skal da være de første til at melde os til en sammenligningstest...

500.000 kroner u.a.
Tesi H2 kan forudbestilles nu på Bimotas hjemmeside, hvor alle specifikationerne også findes, og produktionen starter denne måned med levering af de første eksemplarer den 1. oktober. Nåh ja, og prisen 64.000 euro uden afgift. Det vil sige knap en halv million kroner, inden du får plader på. God fornøjelse!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.