MC nyheder

Vild KTM 1290 Super Duke RR

  • 377932_MY21 KTM 1290 SUPER DUKE RR_ Action.jpg
  • 377994_MY21 KTM 1290 SUPER DUKE RR_ Action.jpg
  • 377953_MY21 KTM 1290 SUPER DUKE RR_ Action.jpg
  • 377984_MY21 KTM 1290 SUPER DUKE RR_ Action.jpg
  • 377972_MY21 KTM 1290 SUPER DUKE RR_ Static.jpg

Torsdag 8. april lancerer KTM en ny og endnu vildere 1290 Super Duke RR, som kun bliver produceret i begrænset antal.

Østrigske KTM har offentliggjort en ny og endnu vildere udgave af den i forvejen potente 1290 Super Duke R.

Den nye udgave har fået navnet 1290 Super Duke RR og skulle ifølge KTM være den "ultimative nøgen-mc" – også selvom den nu Euro 5-godkente V-motor fortsat yder stadig 180 hk og 140 Nm.

Forskellen er derimod, at 1290 Super Duke RR er hele ni kilo lettere end sit ophav, og med 180 hk til en tørvægt på bare 180 kilo er kraft-til-vægt-forholdet 1:1.

Hertil er 1290 Super Duke RR udstyret med fuldjusterbar WP Apex Pro 7548-forgaffel og justerbar WP Apex Pro-styrdæmper, mens der bagerst sidder en specialfremstillet Apex Pro 7746-monodæmper.

 

Masser af kulfiber og letvægtsdele

På 1290 Super Duke RR har brugen af kulfiberdele desuden grebet om sig for at holde vægten nede.

Det nye "bæst" er ligeledes blevet udstyret med et nyt og lettere solosæde, letvægtsbatteri (lithium-ion) med vægtbesparelse på 2,5 kg og letvægtsfælge med vægtbesparelse på 1,5 kg foruden Michelin Power Cup2-dæk, nye køreprogrammer og Akrapovic "Slip-On-Line"-letvægtsudstødningssystem.

 

Med en tørvægt på bare 180 kilo til 180 hestekræfter er kraft-vægt-forholdet 1:1.
Det gør ifølge KTM den nye 1290 Super Duke RR til den "ultimative nøgen-mc".

 

Den nye og voldsomme 1290 Super Duke RR kan forudbestilles online fra torsdag 8. april 2021 klokken 10 via dette link. Men interesserede skal være hurtige på aftrækkeren.

1290 Super Duke RR bliver nemlig kun produceret i et begrænset antal på 500 eksemplarer.

Prisen er i skrivende stund ikke offentliggjort, men bliver nok noget mere end standard 1290 Super Duke R, som koster 269.900 kroner herhjemme.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på tn@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.