Af Christian Friis / 24-01-2024

Forsidefoto: Anatoly Chernyavskiy

Årets første udgave af MCTC-magasinet er på gaden nu og på vej til MCTC's medlemmer landet over.

Udgivelsen er selvfølgelig også tilgængelig digitalt, og som medlem har du fri adgang til magasinet online.

Læs mere om indholdet og se visuelle udpluk af historierne fra #01 | 2024 længere nede.

 


 

#01 | 2024: Nyt år og nye eventyr

En ny motorcykelsæson står for døren, og den tager vi så småt hul på i årets første magasin, som er fuld af spændende tohjulede rejsehistorier fra hele verden. Kom for eksempel med på vildt eventyr på den russiske Kamtjatka-halvø, på rundrejse i Sydamerika eller på "vildvejstur" i Tyskland.

Triumphs nye Tiger 900-serie består af maskiner, der i sandhed er oplagte til motorcykelrejser – både på og udenfor asfalten. Læs alt om den nye Tiger 900 GT Pro og Rally Pro i testen fra Malagas snoede, solbeskinnede veje. Eller få indblik i den diabolske nye V4-version af powercruiseren Ducati Diavel, som vi går efter i sømmene under hjemlige himmelstrøg. Eller oplev motorcyklen med "dæknavnet" Bridgestone GTO 350 fra 1970 i denne udgaves klassikertest.

Der er med andre ord masser af forskelligt motorcykelstof at vælge imellem i årets første magasin, hvor vi i øvrigt også kommer omkring salgstallene og alle højdepunkterne fra 2023. Godt nytår!

Læs også

Tak for generalforsamling 2024

Kom på offroad-eventyr med MCTC

#03 | 2024: Nyt nummer ude nu