Aprilia Tuono V4 og RSV4 er klar til 2021

Aprilias to 1100-superbikes – Tuono V4 og RSV4 – har fået en overhaling til 2021 med blandt andet nyt design og Euro 5-opdaterede motorer.

Blandt italienske Aprilias største og dyreste modeller er de to 1100-superbikes Tuono V4 og RSV4, og de er nu begge blevet opdateret til 2021, oplyser Aprilia.

Vi har set nærmere på opdateringerne og giver dig de vigtigste highlights herunder.

 

Tuono V4 (som også fås i en Tuono V4 Factory-udgave med Öhlins Smart EC 2.0 semi-aktivt affjedringssystem som standardudstyr) er Aprilias største "hypernaked"-model. Til 2021 er den blevet opgraderet med nyt design, der blandt andet tæller nye farver, indbyggede "winglets", mere elektronik og nyt stelstruktur med MotoGP-inspireret alu-svingarm.

Overhalingen omfatter også nye triple-LED-forlygter og mere sædeplads til både kører og passager takket være ny udformning af benzintanken. Hertil kommer ny TFT-instrumentering og ny Marelli 11MP ECU og seks-akses IMU samt justerbar motorbremse-funktion og seks køreprogrammer (tre til banen og tre til gaden).

Den største nyhed er dog – hvilket også gælder for den dyrere RSV4 – at den 65° 4-cylindrede rækkemotor på 1.077 kubik er blevet Euro 5-opdateret. Det ændrer dog ikke på ydelsen, der fortsat er 175 hk og 121 Nm.

 

RSV4 (fås også i en Factory-version med Öhlins Smart EC 2.0-affjedring og Brembo Stylema-calipre som standardudstyr) har fået samme opdateringer til 2021 som Tuono V4.

På motorfronten har den mere rendyrkede racer RSV4 – trods Euro 5-opdateringen – fået endnu mere moment tilføjet de i forvejen voldsomme 217 hk og 122 Nm. Præcis hvor meget har Aprilia endnu ikke oplyst. Samtidig er volumen vokset fra 1.077 til 1.099 kubik, og RSV4 er også blevet udstyret med et nyt udstødningssystem.

 

Det er endnu uvist, hvornår de nye modeller rammer Danmark, og hvad priserne bliver. Det hænger sammen med, at den nu forhenværende Piaggio Group-importør, TMP i Roslev, i december 2020 indstillede distributionen. Men MCTC erfarer, at der snart kommer nyt omkring den danske Piaggio-import. Følg med her på siden!

 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på tn@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.