Af Christian Friis / 23-08-2024

I september 2024 sender Ducati en opdateret og endnu vildere udgave af Panigale V4 og V4 S på gaden.

Den nye Panigale byder på opdateringer i form af nyt design med ny kåbe, modificeret stel og tilføjelsen af ny dobbelt svingarm, som tidligere var af monotypen, samt masser af MotoGP-teknologi. Det bliver samtidig den første motorcykel, der er udstyret med Brembos nye Hypure-forbremsecalipre, og så har den fået komplet nyt instrumentpanel med blandt andet ”g-Meter” og visning af nedlægningsvinkel i realtid.

Den nye Panigale er også blevet lettere og vejer nu blot 191 kilo – 187 kilo for den mere eksklusive S-version, der også omfatter Öhlins- i stedet for Sachs-affjedring – mens Desmosedici Stradale-motoren på 1.103 kubik nu yder 216 hk ved 13.500 o/min – og tilføjer man Akrapovic-racerudstødning stiger ydelsen til 228 hk.

 

Priser foreligger endnu ikke, men til sammenligning koster de "gamle" udgaver af Panigale V4 og V4 S henholdsvis 419.990 og 526.990 kroner herhjemme.

Se billeder af den nye skønhed ovenfor og video herunder.

 

Læs også

Énstamper tager 10.000 omdrejninger

Ducati med el-racer i MotoGP

Ducati sætter X ved Desert