MC nyheder

Her er den nye Triumph Rocket 3

  • Rocket_3_TFC-Hero_04.jpg
  • Rocket_3_TFC-Hero_05.jpg
  • Rocket_3_TFC-Hero_03.jpg
  • Rocket_3_TFC-Hero_06.jpg
  • Rocket_3_TFC-_Fuel_Tank.jpg
  • Rocket_3_TFC-_LED_rear_light.jpg
  • Rocket_3_TFC-LED_Headlight.jpg
  • Rocket_3_TFC-Side_Panel.jpg
  • Rocket_3_TFC-Brembo_Front_Brakes.jpg
  • Rocket_3_TFC-_Single_Sided_Swingarm_(2).jpg
  • Rocket_3_TFC-_Single_Seat_Set-Up_.jpg
  • Rocket_3_TFC-_Twin_Seat_Set-Up.jpg

"Den kraftigste Triumph-motorcykel i historien". Intet mindre kunne gøre det, da briterne sidste uge præsenterede den helt nye Rocket 3 i en unik TFC-version.

Vi har vidst, at Triumph arbejdede på en efterfølger til den store Rocket III, siden lækkede billeder fra en forhandlerfremvisning begyndte at florere på internettet omkring nytår. Nu er fabrikken i Hinckley dog klar til at producere de første eksemplarer af den færdige udgave.

Til en start præsenteres Rocket 3 som en TFC-model, det nye specialmærke Triumph Factory Custom som Triumph lancerede med Thruxton TFC-modellen. Det betyder, at den produceres i et begrænset antal på 750 enheder og har specielle detaljer, et særligt certifikat mv. - men vi ved af gode grunde ikke, præcis hvor meget den adskiller sig fra den normale version, som forventes præsenteret på EICMA-udstillingen i november.

Række-3'eren på 2.458 kubik er ifølge Triumph den største motor og har mest moment af nogen produktions-mc.

Store tal
Der er dog ingen tvivl om, at også standardversionen af den nye Rocket 3 får en helt nyudviklet 2500cc motor, som er samlingspunkt for en række imponerende tal. De tre rækkecylindre yder nemlig over 170 hk, den højeste effekt i nogen officiel Triumph-model i historien. Det er dog momentet, der for alvor skaber overskrifter: Mere end 221 Nm leverer den enorme motor - eller cirka en tredjedel mere end hvad selv Harley-Davidsons stærkeste V2 præsterer.

Motoren er vandkølet med dobbelt overliggende knastaksel, indsugningsventiler i titanium, en slagvolumen på 2.458 cm3 og boring/slaglængde på 110,2 mm/85,9 mm. De tre forrør på højre side blev gjort ikoniske af forgængeren, og i TFC-versionen slutter de i en Arrow-udstødning med rørhaler i kulfiber.

De karakteristiske dobbelte forlygter går igen på den nye Rocket - dog med Triumphs moderne LED-signatur.

Genkendelig stil
Mens den gamle Rocket III var holdt i klassisk cruiserstil, er 2019-versionen nærmere end nyfortolkning af forgængeren end en direkte moderne kopi. Detaljer som de dobbelte forlygter er bibeholdt, men opdateret til at indeholde Triumphs nye LED-signaturlys, så de nærmeste fremstår som to miniversioner af forlygten på f.eks. Bobber- og Scrambler 1200-modellenerne.

TFT-skærmen ligner den fra den nye Scrambler 1200 og er måske den bedste på markedet p.t. med flot grafik og mange opkoblingsmuligheder med både navigation, telefon og endda GoPro-kamera. Rocket 3 er generelt langt fremme på teknologifronten og har blandt andet op/ned quick-shift, hill hold, fartpilot, nøglefri tænding og dæktryksensor.

Den nye Rocket 3 er topmoderne på elektronikfronten, og listen over avanceret udstyr er lang.

Moderne powercruiser
Stilen fortsætter i sikkerhedssystemerne med fire køreprogrammer koblet på kurve-ABS og traction-control. De skal hjælpe med at holde styr på kræfterne, når det 240 mm brede bagdæk kommer på overarbejde. Og det kunne man nok godt få lyst til at presse det til, for Rocket 3 lader til at blive mere performance-orienteret end før.

47 mm Showa-forgaffel monteret i en mere lodret vinkel end før lover godt for styrevilligheden, og fuldjusterbar Showa-bagaffjedring skal holde styr på den stor motorcykels vægt, der dog skulle være over 40 kg lettere end forgængeren - altså omkring 320 kg køreklar. Det skyldes i høj grad et helt nyt stel og svingarm, der begge er udført i ren aluminium, og med radialmonterede Brembo Stylema monobloc-bremsecalipre er den nye Rocket III nok noget sjovere at køre hårdt på en snoet vej end forgængeren.

De første 750 eksemplarer er specielle TFC-versioner, men standardudgaven forventes præsenteret i efteråret.

MC til 500.000 kr.?
Vi ved endnu ikke, hvor mange (hvis nogen) af TFC-versionerne af den nye Triumph Rocket 3, der kommer til Danmark, men Triumph har offentliggjort, at den britiske pris bliver 25.000 pund, hvilket oversat til kroner og med dansk afgift nok bringer Rocket 3 TFC op i nærheden af en halv million kroner herhjemme.

Hvor meget billigere den normale udgave af Triumph Rocket 3 bliver, ved vi heller ikke endnu, men vi følger sagen og glæder os til, at den forhåbentlig bliver præsenteret senere i år.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.