MC nyheder

Ny Yamaha R7 på vej?

Der går rygter om, at Yamaha arbejder på en kåbeklædt udgave af MT-07, der skal tage over fra den udgåede YZF-R6.

På grund af Euro 5-kravene udgår Yamahas supersport-maskine YZF-R6 fra offentlig vej i år, og kan nu kun købes i race-spec. Yamaha har eftersigende ingen planer om at opdatere den til at overholde de striksere miljøkrav, fordi de har ikke har vurderet det rentabelt. Kawasaki er nået frem til samme resultat med den nu udgåede Ninja ZX-6R 636, for der er ikke så meget salg i mellemstore racere som tidligere.

Mere gade end race
Til at udfylde hullet efter YZF-R6 arbejder Yamaha dog angiveligt på en kåbeklædt version af deres ultrapopulære MT-07, som jo er blevet opdateret til i år. Det ville selvsagt ikke være en rendyrket baneracer som R6'eren, men i stedet en kåbeklædt gadecykel a la Kawasaki Ninja 650 og Honda CBR 650 R.

Den kåbeklædte mellemklasseracer ville være baseret på den nuværende generation af MT-07.

For at holde udviklings- og produktionsomkostningerne nede må vi forvente, at stort set alt teknik deles med MT-07, men Yamaha har jo også allerede lavet flere gode motorcykler i forskellige kategorier over den tocylindrede CP2-motor, der også sidder i Tracer 7, Ténéré 700 og XSR 700. Med under 80 hestekræfter og konventionel gadeteknik er det selvsagt ikke det samme, som en 118-hestes rækkefirer og racerdele, men det bliver nu alligevel spændende at se, hvordan en ny Yamaha YZF-R7 kunne se ud, hvis den bliver præsenteret senere i år.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.